
Hvad er Rødehus og hvor ligger det? |
Rødehus ligger på Veddelev Nordstrand ved Badebroen nord for Veddelev havn, hvor der er parkering. Historisk set er Rødehus den sidste tilbageværende bygning fra Roskilde Garnisons Skydebane i Veddelev indtil skydebanen blev nedlagt i slutningen af 1950'erne. Fra 1969 og 2014 var bygningen ejet af først FDF spejderne og siden Det danske spejderkorps i Himmelev. Grundet faldende tilslutning til spejderbevægelsen blev bygningen leveret tilbage til Staten og administreres i dag af Bygningsstyrelsen. Bygningen anvendes i dag af de to foreninger Veddelev Borger og Grundejer Forening i den nordlige del og Elleoresamfundet i den sydlige halvdel Veddelev Borger og Grundejer Forening's del af huset omfatter et klublokale, køkken, toiletter, et bad med muliheder for omklædnings. Som medlem af Veddelev Borger og Grundejer Forening er en mobilnøgle adgang til toiletter og omklædning en del af det betalte kontingent (751 kr./år). - Andre ikke-medlemmer fra Veddelev, Himmelev og Roskilde m.fl. kan ved tilmelding og betaling af 200 kr/sæson også få adgang. |
Hvordan får jeg adgang til toilet/bad i Det Røde Hus? |
Du og din familie kan få adgang til huset ved at skrive en e-mail til roedehus@veddelev.dk . Skriv dit navn, adresse og om du er medlem af VBGF, samt e-mail adresse og tlf nr. , samt navne og telefonnumre på de familiemedlemmer i din husstand, som ønsker at bruge Rødehus. Forvent at der kan gå nogle dage før det virker, da vi er frivillige medlemmer, som står bag driften. Alle i jeres husstand kan få en mobiltelefon nøgle. Bor du i Veddelev og allerede er medlem af VBGF er Rødehus kan du desuden låne klublokale og køkken mod et brugergebyr. Som medlem af VBGF er I også med til at støtte VBGF mange lokale aktiviteter, herunder badebroen, der blev fornyet med en ny moderne bro i 2019. Er du ikke medlem af VBGF eller bor et andet sted i Roskilde kommune, koster et mobilnøgle abonnement til Rødehus 200 kr for hele året. Du vil snarest modtage en svarmail med information om, hvordan du indbetaler 200 kr. Adgangen til Rødehus - Sådan åbner du døren Ring fra dit registrerede mobil tlf. til Rødehus på 21 80 70 04. Når din mobil tlf er registreret vil du høre herefter en brummelyd fra låsen. Når den lyder, kan du åbne døren. Kan jeg låne klublokale og køkken til et privat arrangement Som medlem af VBGF kan du låne klublokalet og køkkenet mod et gebyr. Klublokalet indeholder 4 borde og stole (plads til 24 personer), samt service, kander og elkedel. Der er også køleskab, ovn/komfur og opvaskemaskine. Bemærk at også andre har adgang til toiletter/bad – selvom I har lånt klublokalet. Hav respekt, forståelse og fornemmelse for hinanden. Alle brugere har ansvar for at rydde op efter sig selv. Udenfor er der en bålplads med udsigt over fjorden. Med et medlemskab af VBGF er du blandt andet med til at sikre driften af det Røde Hus, samt badebroen og foreningens øvrige aktiviteter Skt. Hans aften på Nordstranden, og andre aktiviteter og sikre det lokale netværk Veddelev. |