Forårsvandring i Veddelev
Fra Veddelev Landsby til moderne parcehus kvarter
Tirsdag d. 3 juni 2025 kl. 19.00
![]() | ![]() |
Mødested Kl. 19.00 ved Veddelev Børnehus Parkeringsplads.
Veddelev Borger og Grundejerforening genoptager i år vores natur og lokalhistoriske aftenvandring i Veddelev. Vi fokuserer i år på Veddelevs mange nye og yngre beboere, som vi gerne vil vise og fortælle om nogle af Veddelevs historiske steder og udvikling.
Vi mødes ved Veddelevs Børnehus. Herfra går vi ad Veddelev Bygade til Gl. Højagergaard og ad stien til landsbyens gamle fælles vandings- og branddam for enden af Maribovej. Derfra går vi ad den gamle sti langs markskellet til Veddelevs højeste punkt Gækkjær bakke (28 m o.h.), som ligger på marken udfor Bandholmvej.
Herfra er der en fantastisk udsigt over Roskilde Fjord mod Bognæs og Gershøj i vest og i nord over den gamle atomforsøgsanlæg på Risø og Kronprinsesse Marys bro og op til Frederikssund.
Vi følger Nordstien ned til Roskilde Garnisons gamle skydebane og går langs stranden til skydebanens gamle skivedepot, som i dag er vores Rødehus, ved den nye badebro.
Guide og fortæller undervejs er Borger og Grundejer Foreningens formand Piet Jansen
Aftenvandringen slutter med kaffe og kage ved Rødehus på Veddelev Nordstrand
Venner og gæster er naturligvis også velkomne.
Selve arrangementet slutter omkring kl. 21.30. Vi håber, at vi igen kan slutte af med at nyde en smuk forsommer solnedgang over Roskilde fjord.
HENT plakaten til opslagstavlen HER: Naturvandring i Veddelev 03.06.2025_.pdf
Bestyrelsen i Veddelev Borger og Grundejer Forening